Fortalt af Tina Brøndum Øelund, samlet og skrevet af Finn Øelund 18-05-2017.
Dagmar Marie Pedersen født 26-10-1903 død xx-xx-xxxx xx år gammel, min farmor

Det store overblik



Min farmor, hendes mor og far og den nærmeste familie

Født 26-10-1903, Redet i Hjallerup, Dronninglund Sogn og Herred. Dagmar Marie Pedersen. Forældre: Gaardsmand Niels Kristian Pedersen Hustru Nicoline Wilhelmine Nielsen af Redet 31 år. Døbt 26-12-1903 af Kapellan O. Krogh i Kirken i Hjallerup. Faddere: 1. Gaardsmand Peter Larsens hustru, 2. Gaardsmand Peder Pedersens hustru, 3. Gaardsmand Kristen Nielsen, 4. Gaardsmand Peder Pedersen, 5. Gaardsmand Peter Larsen.
Min farmor Dagmar Marie Pedersen født 26-10-1903 bor ved sin fødsel på Redet i Hjallerup, Dronninglund Sogn og Herred. Redet er en stor planteavlsgård der også i dag ligger syd Hjallerup på Tryvej 14 Hjallerup (billedet herunder fra website Redet på Google) bemærk at ”hovedbygningen” til højre er ny iflg. nuværende ejere.


Ved dåben deltager iflg. kirkebogen barnet min farmor Dagmar Marie Pedersen og hendes forældre Gaardsmand Niels Kristian Pedersen og Hustru Nicoline Wilhelmine Nielsen af Redet 31 år. Dåben finder sted den 26-12-1903 af Kapellan O. Krogh i Kirken i Hjallerup. Som faddere står 1. Gaardsmand Peter Larsens hustru, 2. Gaardsmand Peder Pedersens hustru, 3. Gaardsmand Kristen Nielsen, 4. Gaardsmand Peder Pedersen, 5. Gaardsmand Peter. Alle fadderne må være venner fra Hjallerup. Min farmor får tillige sin farmors mellemnavn ”Marie”.
Min farmors far og mor, Niels og Nicoline.



Øverste billede ses det store selskab, det midterste billede er et udsnit af det øverste billede og her ses Nicoline og Niels og på det nederste billede der også er ey udsnit af det øverste billede ses min mor og far (min far har sin jagerpilot uniform på).
Min farmors mor Nicoline Wilhelmine Nielsen født 28.april 1872 fra Rødhus og min farmors far Niels Christian Pedersen født 15.juli 1873 fra Hjallerup fandt sammen måske efter Nicoline var kommet til Redet i Hjallerup og måske mødte hun Niels på Hjallerup Marked. Måske er Nicoline rejst fra gården i det fattige Rødhus hos sin mor Maren Kirstine Nielsen (født Jensen) og far Villads Nielsen og taget en plads på den store gård Redet i Hjallerup med de rigere jorde. Niels bor på dette tidspunkt sandsynligvis hjemme på gården i Horsens syd for Hjallerup hos sin mor Karen Marie Christensen (født Larsen og fra Vibæk) og far Peder Christensen.
Ved min farmors fødsel står der i kirkebogen at min farmor og farmors mor bor på Redet og at min farfar er Gårdsmand og at de er gift, så måske hørte gården under den store gård Redet. De er i en periode gårdejere i Hjallerup, flytter fra gården ind til Hjallerup by og Niels bliver Pantefoged og de flytter begge til sidst ind i De gamles Hjem (billedet måske herfra) som folkepensionister. Nicoline dør her 19.januar 1962 89 år gammel og Niels dør her 24.januar 1964 91 år gammel.

Kilde: Kirkebogen, Ålborg Amt, Horsens Sogn, fødte:
Født 15.juli 1873, Niels Christian Pedersen, vikar 1. Niels Larsens Enke 2.C.. Andersen. Døbt 17.juli 1873 i Hjemmet af L.. Hald, i..døbt i Kirken 26.december 1873. Gårdmand Peder Christensen og Hustru Karen Marie født Larsen, Vibæk, Horsens 28 år, Faddere 1. Niels Christians Jensens Enke 2. J.. Niels Lo.. Nielsens … 3.

Kilde Kirkebogen: Nicoline Vilhelmine Nielsen født 28-04-1872. Døbt i kirken 16-06-1872. Gårdmand og Smed Villads Nielsen og hustru Maren Jensen, 38 år (fejl: hun er 28 år iflg. dåbsregistreringen i kirkebogen født 4-1-1843) i Rødhuus.Faddere 1.Barnets moder 2.Gårdsmand Niels Chr. Christensens hustru Gertrud Christensen i Rødhuus 3.Gårdsmand Niels Villadsen i Blokhuus 4.Gårdsmand Peder Chr. Christensen i Rødhuus 5.Gårdsmand Hans Chr. Olesen ___.

Kilde: Kirkebogen, Ålborg Amt, Hjallerup Sogn, døde, side nr.98:
Husmoder folkepensionist af De gamles Hjem, Hjallerup, Dronninglund sogn og herred født i Rødhus, Hune Sogn, Hvedtbo herred, Hjørring Amt 28-04-1872, datter af husmand og smed Villads Nielsen og hustru Maren Jensen af Rødhus. Efterlevende ægtefælle forhåndværende pantefoged Niels Pedersen. Sidste fælles bopæl: De gamles Hjem Hjallerup. 89 år født 28-04-1872. A. Dinesen kapellan.

Kilde: Kirkebogen, Ålborg Amt, Hjallerup Sogn, døde, side nr.45:
Død 24-01-1963, de gamles Hjem, Hjallerup, Dronning Lund sogn og herred. Begravet 30-01-1963
Hjallerup Kirkegaard, Dronning Lund og herred. Niels Christian Pedersen. Forhåndværende gårdejer, folkepensionist ”De Gamles Hjem” Hjallerup Dronninglund Sogn og herred, født i Horsens Sogn Kjær Herred Ålborg Amt 15-07-1873, søn af husmand Peder Christensen og hustru Karen Marie Larsen, Vibæk. Afdøde hustru Nicoline Vilhelmine Pedersen født Nielsen, død 19-01-1962. Sidste fælles bopæl Hjallerup 89 år 15-07-1873. A. Dinesen kapellan. Skifteretten i Sæby 25-01-1963.
Min farmors slægter i Hjallerup (min farmors fars side) og i Rødhus, Hune og Blokhus (min farmors mors side)
Min farmors fars slægt fra Hjallerup

Min farmors far Niels Christian Pedersen synes at høre til slægterne i Horsens syd for Hjallerup og forblev i området hele sit liv. Han er iflg. kirkebogen født 15-07-1873 i Horsens Sogn, Kær Herred syd for Hjallerup og blev Gårdejer og Pantefoged. Hans far Peder Christensen og hans mor Karen Marie Larsen fra Vibæk bor på deres gård i Horsens sogn på dette tidspunkt. Dette område bestod næsten udelukkende af mindre gårde. Det har ikke været muligt, at spore slægten længere tilbage i dette område.
Min farmors mors slægt fra Rødhus, Hune og Blokhus
Min farmors mor Nicoline Vilhelmine Nielsen kom fra slægterne i Rødhus og Blokhus på vestkysten og valgte at flytte til Hjallerup og senere at gifte sig og forblev der i resten af sit liv.
Min farmors mormor er Maren Kirstine Jensen er fra Rødhus og morfar er Villads Jensen fra Blokhus.

Min farmors mormor er iflg kirkebogen født 04-01-1843. Hun er døbt Maren Kirstine Jensen og døbt i hjemmet den 22. januar 1843. Hendes far er gårdmand Jens Godsen(?) Christensen og mor er hans hustru Kirsten Stephansdatter fra Hunstrup. Fadderne ved dåben er Erich Knudsens hustru Kirsten Christensdatter, _ _ J… Christian Nielsdatter, _ Niels Christensen og Søren Christensen begge af Blokhus og Jens Christensen fra Hune.
Min farmors mormor Maren Kirstine Jensen’s mor og far er Kirsten Stephansdatter fra Baresse (?) (gårdens navn (?) og Jens Godsen Christensen født i Blokhus, Gårdsmand er formodentligt født i perioden 1800-20.
Min farmors morfar Villads Nielsen er gårdsmand og smed fra Blokhus. Han er vokset op i Blokhus hos sin mor Ane Thomasdatter og far Niels Villadsen i Blokhus. Niels Villadsen var Mølleformand i Saltum Præstegårds gårdsmølle.



Min farmors morfars far Niels Villadsen er også fra Blokhus og er født 1804 og min farmors morfars mor Ane Thomasdatter er født 1809. De blev gift 31.marts 1834.
Min farmors morfars mor og far, dvs. Villads mor og far er hhv. Ane Thomasdatter er født i 1809 i Blokhuus og Niels Villadsen (formand på Saltum Præstegårds Mølle) og de bliver gift 31-03-1834. Villadsen familien findes stadig i Blokhus.

Tidskapsel Rødhuus i Hune Sogn (Kilde: Rødhus og Rødhus Kirke)

Hune var engang en storby. Foran kirken kunne man se op til 17 forspændte hestevogne og de 5 var fra Rødhus. Rødhus bestod dengang af en stor gård og en jævn bebyggelse af bøndergårde. Sandflugten, der satte ind omkring år 1500 var en katastrofe for Hune Sogn. I Rødhus dækkede sandet den store gård og alle de mindre bøndergårde. År 1600 var Rødhus, den sydlige del af Hune Sogn, lagt fuldstændig øde, da der ikke var nogen mennesker, der kunne leve der. Kongen opgav al grundskyld, da der ikke var nogen til at betale. Sandet lå tungt over den ellers frodige hævede havbund og marker, moser og selv søen ”Lunen”,der tidligere blev fisket i forsvandt under sandet. Søen findes ikke mere og i dag er navnet knyttet til en gård øst for Rødhus Kirke.
Der blev plantet marehalm for at standse sandflugten og i 1648 kom der igen liv tilbage til Rødhus. Det røde hus blev i skudehandelens tid bygget som kornmagasin og selvom huset for længst er væk, er de fleste af husene i Rødhus stadig røde for at ære det røde hus, der bragte livet tilbage i Rødhus. Pga sandflugten levede beboerne i 1688 mest af fiskeri og der var på denne tid blot 14 td. land under plov. Under kvægpesten 1746-48 døde næsten samtlige heste og kreaturer i Rødhus og i Helmisbakkerne, som ligger i plantagen syd for landevejen til Kås, begravedes alle de omkomne dyr både fra Rødhus og de omkringliggende bebyggelser. Der var tillige mange strandinger og de omkomne sømænd begravedes i klitten ”Dødemandsbjerget”, som det var skik dengang. De omkomne er senere flyttet til Hune Kirkegård under diget mod vest.
I 1950 var der stadig 30 gårde og husmandssteder på Rødhussletten, men staten opkøbte jord syd for Blokhus klitplantage helt til Tranum og sommerhusene og feriebyer rykkede ind. For de mennesker der boede her op til år 1900 var det et meget tungt og svært liv og vejen til Hune var lang når der var brug for trøst i kirken. Den 19. oktober 1913 indviedes Rødhus Kirke. Et gammelt sagn fortæller at der tidligere fandtes en kirke i Rødhus, men ethvert spor af den er for længst væk. Den nye kirke i Rødhus blev opført for 13.500 kr (et meget stor beløb dengang, især målt i daglønninger for beboerne i Rødhus). Pengene blev bevilget af Kirkeministeriet, hvis beboerne selv kunne samle 2.000-3.000 kr ind til dens vedligeholdelse. Der blev samlet 950 kr ind i Rødhus og resten var bidrag fra Hune, Saltum og Jetsmark. I kirkerummet er der stadig den dag i dag ikke elektrisk lys og gudstjenesterne holdes i skæret fra levende lys fra to lysekroner i loftet, to stager en på hver væg samt en på orgel og en alter.
Min farmor møder min farfar
Hun møder min farfar Severin Josephsen fra Fjerritslev måske på Hjallerup Marked, hvor unge mennesker dengang mødtes. Han har sikkert været en rimelig velhavende ung mand med arven efter sine forældre fra Fjerritslev. De bliver gift (dato ?) og bosætter sig på et tidspunkt i Nibe.

Min far
Iflg. Kirkebogen fra Nibe Kirke blev min far Niels Joseph Brøndum født den 30. oktober 1932. Familien boede på det tidspunkt i Lille Algade nr. 2 i Nibe. Min fars far, min farfar, Severin Josephsen er fra Fjerritslev i Nordjylland og er på dette tidspunkt ølhandler og hans mor, min farmor, er Dagmar Marie Pedersen er fra Hjallerup I Nordjylland. Min far blev døbt den 26. februar 1933 i Nibe Kirke af sognepræsten og som faddere var min farmor som bar min far, min farfar og vognmand Karl Pedersen i Kjølby, Josephsen. Min far får både navnet Josephsen efter min fars farfar, min oldefar, og Brøndum efter min fars farmor, min oldemor. Min fars tre ældre søskende var Knud født den 19. februar 1924, Birger født den 19. februar 1926, og Ane Karna født den 6.juli 1929 i Mellemgade 20 i Nibe, alle får navnene Brøndum Josephsen. Alle børnene får udover min farfars familienavn Josephsen også som mellemnavn hans mors familienavn Brøndum.
Det må være gået godt for familien i starten måske på grund af arven. Den første adresse i Nibe er tilsyneladende Mellemgade 20 (Ane Karnas fødsel) og den anden adresse er Lille Algade 2. At have solgt og købt ejendommene i Nibe kan have kostet en del af arven, men det kan måske også have været gennemført med overskud. Iflg. min mor flytter familien efter Nibe, måske tæt på min farmors familie til Hjallerup. Tiden her var bestemt ikke lykkelig. Min farmor var her voldelig og slog både min farfar og min far der var familiens yngste barn.
Min farfar har forsøgt på alle måder at tjene penge til familien bl.a. som ølhandler, senere også som stenhugger i Randers, men han gav nok op til sidst og forlod familien og søgte tilbage til Fjerritslev. Min farmor blev tilbage i Hjallerup med børnene og efterhånden som formuen svandt blev det meget svært. Min farmor blev bitter og vred og lod det til en vis grad gå ud over min far, der ikke havde nogen gode minder om sin barndom.
Min far gik i Klostermarksskolen i Ålborg på fripas bl.a. fordi han var meget dygtig i skolen og bestod senere optagelsesprøverne for at blive uddannet til pilot i Flyvevåbenet. Herfra kom han på Flyveskolen i Aunø, videre på uddannelse i USA og herefter jagerpilot i Danmark og videre med ansættelse i SAS. Min farmor flyttede senere til Sønderbro 31 i Ålborg, hvor hun døde.
