Karl Gjøde Nielsen slægten

Fortalt af Tina Brøndum Øelund og Karen Magrethe Josephsen, samlet og skrevet af Finn Øelund den 31-07-2017

Karl Gjøde Nielsen født den 18-05-1893, – min morfar. 

Iflg. dåbsattesten blev fornavnet stavet med “K”, men han brugte selv “C”, -begge bogstaver anvendes i denne fortælling.

Det store overblik


Carl Gjøde Nielsen blev født den 16. maj 1893 i Segalt, en lille landsby nord for Løgten g Skødstrup på det sydlige Djursland. Nedfor på det venstre billede ses landsbyen som den så ud i 1954, næppe meget anderledes end den så ud i 1893, da min morfar blev født og på det højre billede som landsbyen ser ud i dag delvis sammenvokset med Løgten.

Kilde: Krak

Carls far var maskinbygger Jacob Nielsen og moderen var Karen Marie Rasmussen. Familien boede på Segalt Mark og ernærede sig sandsynligvis både af landsbrug og de opgaver han påtog sig som maskinbygger. Hans far er 42 år og hans mor er 37 år, da Carl bliver født. Som faddere står sandsynligvis nogle af deres venner husmanden  Niels’ hustru Jensine og Møllejeren Christans hustru Nielsine, gårdejer Søren og snedker Just og de boede alle i Segalt Mark.

Familien bor på deres gård som de ejer og består frem til den 15. august 1998 af Husfader Jacob Nielsen, Hustru Karen Marie Rasmussen, Rasmus Valdemar Nielsen født 14-10-1884, Jeny Nielsen født 13-10-1886, Marie Nielsen født 1-1-1889, Kjerstine Nicoline Nielsen født 23-3-1891, Karl Gjøde Nielsen født 16-5-1893 og Nikolai Nielsen  født 24-6-1895. De har tillige fået to børn der er døde. Den 15.august 1898 rammer katastrofen familien og deres mor Karen Marie Rasmussen dør blot 42 år gammel og Karl er blot 5 år gammel på dette tidspunkt da han mister sin mor. Karls far ser vel ingen anden mulighed end at få en husbestyrerinde med tanke på den store børneflok. Det bliver Ane Johanne Knudsen der bliver husbestyrerinde og de bliver senere gift den 25. juni 1900, som det fremgår af folketællingen 1990.

På denne baggrund vokser min morfar Karl op, går i skole og uddanner sig senere til havebrugskandidat.

Planteskolen i Viborg

Kilde: Dengang i Viborg IV af Erik Gjøde Nielsen (barnebarn til Carl Gjøde Nielsen) tekst og billeder herfra

Fra Brostrøm’s Planteskole til Carl Gjøde Nielsen’s planteskole

Carl Jacobsen Brøstrøm, født i Skåne 4.februar 1836, kom i 1874 til Viborg og nedsatte sig som handelsgartner i Skt. Mogensgade 23. Efter 22 år væk fra Viborg og have sparet op og igen tabt opsparingen i kortspil i København, at have arbejdet på herregården Store Restrup i Nordjylland og som handelsgartner i Århus kom han igen i 1858 tilbage til Viborg som herregårdsgartner på Lynderupgård. Han etablerede Brøstrøms Planteskole på Skt. Mogensgade 71, hvor Katedralskolen nu ligger. Fra 1864 til 1920 (?) var Viborg besat af tyske tropper og hans forretning som selvstændig handelsgartner var for en stor del baseret på forsyning af disse tropper med grøntsager. Efter besættelsen var det de danske tropper der blev forsynet med grøntsager og senere tillige Hedeselskabet og han havde på et tidspunkt 200 ansatte tillige med frøhandel og blomstervirksomhed. Han var en god chef der bl.a. arrangerede sommerudflugter for sine ansatte og deres familie. Ud over etableringen af parkanlæg i Viborg stiftede han Dansk Gartnerforening i 1884 og i 1898 Dansk Planteskoleejerforening. I 1919, to år efter sin død, blev han mindet ved Brostrøms Minde ved Borgvold. I 1909 overtog hans søn Rasmus Brostrøm planteskolen, der dog ikke viste nogen stor interesse for driften af planteskolen. I bogen står der, at gartnerhistorier siger at han bortforpagtede planteskolen allerede i 1932.

Carl Gjøde Nielsen.

I 1923 fik Rasmus Brostrøm kontakt til Carl Gjøde Nielsen via en annonce i Gartner Tidende og skrev ordene til Carl Gjøde Nielsen ”I henhold til Deres annonce i Gartner Tidende beder jeg Dem venligst meddele, om De mener De er kvalificeret til en Bestyrerplads her i Planteskolen og om De i så Fald eventuelt kunde have Lyst til at tiltræde den”. Carl Gjøde Nielsen var uddannet Havebrugskandidat (1919) og havde tilbragt fra 1919 til 1923 i England, Frankrig, Sverige, Norge, USA og Canada og Rasmus Brostrøm blev efter en del brevskriverier enige om, at han skulle være Planteskolen bestyrer til en tilbudt løn på 4.000 kr. om året plus bestyrerhus og han tiltrådte den 1.oktober 1923.

Den 1.november 1925 blev han gift med Anna Eugenia Wendelboe Nielsen (født 1906, død 1976) og de fik sammen Hans Jacob, Poul Erik, Inge Lise, Else og Karen Magrethe. Den 1.december 1932 forpagtede Carl Gjøde Nielsen planteskolen og de tilhørende arealer blev i 1941 solgt til Viborg Kommune. Samme år købte Carl Gjøde Nielsen Vejgaard på Skivevej og i 1944 flyttede Brostrøms Planteskole nu med tilføjelsen ”v/Carl Gjøde Nielsen” ud på de nye arealer og nu med telefon Viborg 42. Karl Gjøde Nielsen blev formand for Dansk Planteskoleejerforening (1944-50) og Viborg Gartnerforening. Carl Gjøde Nielsen blev opfattet som flittig, solid, til tider yderst pligtopfyldende og retskaffen mand. Han døde i 1954, kun godt 60 år gammel. Planteskolen fortsatte til 1966 og på dette tidspunkt var den nærmest omsluttet af et nyt industrikvarter.

”Og for ejernes vedkommende havde planteskolen tillige været ramme om såvel genvordigheder som fester og fornøjelser. Og ind imellem arbejde og fester på planteskolen kunne man f.eks. tage til fodboldkamp på Viborg Stadion, hvor familien Nielsen i den grad markerede sig, at en lokal journalist fik den vane at placere sig i nærheden af det muntre selskab, for at skaffe stof til en efterhånden fast klumme om den festlige familien Nielsen til fodbold”.

Familien Nielsen

Karl Gjøde Nielsen bliver født og vokser op i Segalt Mark ved Skødstrup på Djursland. Hans navn staves med ”K” i kirkebogen ved dåben og dåbsattesten skal være en afskrift efter denne. Måske vælger han bevidst, at stave sit navn med ”C” og derfor ses dette alle andre steder senere hen også i kirkebøgerne. Han uddanner sig til Havebrugskandidat og rejser i mange lande efter sin uddannelse. Via en annonce i Gartner Tidende tilbydes han en stilling som Planteskolebestyrer i Viborg. Her møder han sin hustru Anna Eugenia Wendelboe Nielsen (Eugenia med ”a” og Wendelboe med ”e” iflg. Kirkebogen ved dåben, men staves forkert mange steder efterfølgende). Anna er datter af en gartner og en stor del af hendes familie er gartnere, så det er sandsynligt, at de er mødtes i disse kredse måske på Brostrøms Planteskole, hvor der naturligvis kom mange gartnere. De bliver gift og får fem børn. 

Vielse Anna Eugenie Wendelbo Nielsen og Carl Gjøde Nielsen

Ungkarl Havebrugskandidat Carl Gjøde Nielsen af Skivevej, Viborg _ager, født 16-5-1893, Segalt Mark, Skødstrup M_ Sogn og Søn af Maskinbygger Jacob Nielsen og Hustru Karen Marie Rasmussen, Pige Husassistent Anne Eugenie Wendelboe Nielsen af Villa Tjell (Gl.) Aalborgvej, _, Viborg, Født 18-7-1906, Viborg Søndre Sogn, Datter af Gartner Hans Nielsen og Hustru Anna Kirstine Eugenia Jacobsen, (Vidner): Brudens far og Arkitekt Conrad Jensen Aarhus, (lyst): 11-10-1925 i Domkirken, (viet) 1-11-1925 i Søndre Sogn af Sognepræsten i Kirken, _

Inger Lise Nielsen

Inger Lise Nielsen født 8.juni 1926,Villa Tjell (Gl.) Aalborgvej, Havebrugskandidat Carl Gjøde Nielsen født 16-05-1893 og Hustru Anna Eugenia Wendelboe Nielsen født 18-07-1906, dåb 18.juli 1926, Hartmann i Kirken, faddere: Gartner Hans Wendelboe Nielsen, Gartner Georg Wendelboe Nielsen Viborg, Ugift P__ Jenny Nielsen Aarhus

Hans Jacob Nielsen

Hans Jacob Nielsen født 22.september 1927, Villa Tjell Aalborgvej, Planteskolebestyrer Carl Gjøde Nielsen født 16-05-1893 og Hustru Anna Eugenia Wendelboe Nielsen født 18-07-1906, dåb 30.oktober 1929, Hartmann i Kirken, faddere: Arkitekt Conrad Jensen og H_ Kirstine N__ Aarhus, Gartner Hans Wendelboe Nielsen Viborg, Forældrene

Else Karen Anna Nielsen

Else Karen Anna Nielsen født 30.marts 1929, Rosenhuset Skivevej, Planteskolebestyrer Havebrugskandidat Carl Gjøde Nielsen født 16-05-1893 og Hustru Anna Eugenia Wendelboe Nielsen født 18-07-1906, dåb 19.maj 1929, Stiftprovst Schepeleron i Domkirken, faddere: Gartner Kaj Wendelboe og Hustru Ingeborg Aarhus, Ugift Marie Nielsen, Forældrene

  Poul Erik Nielsen

Poul Erik Gjøde* Nielsen født 4.juli 1930, Rosenhuset Skivevej, Havebrugskandidat Carl Gjøde Nielsen født 16-05-1893 og Hustru Anna Eugenia Wendelboe Nielsen født 18-07-1906, dåb 17.august 1930, Stiftprovst Schepeleron i Domkirken, Faddere: Gartner Hans Nielsen og H_ Anna, Gartner Aage Wendelboe Nielsen, Forældrene alle Viborg, Gjøde* ved navnebevis 1-8-(19)74 fra Viborg Stiftamt journ.nr. 310-194-74

Karen Magrethe Nielsen

Karen Magrethe Nielsen født 28.juli 1936, Rosenhuset Skivevej, Planteskolebestyrer Carl Gjøde Nielsen født 16-05-1893 og Hustru Anna Eugenia Wendelboe Nielsen født 18-07-1906, dåb 13.september 1936, Pastor Fog i Domkirken, Faddere: Planteskoleejer Anton Brøndum Andersen og Hustru Gudrun Ans fra Skovby, Forældrene, Viede 1-11-(19)25 i Søndre Sogns Kirke

Iflg. Karen Magrethe og med hjælp fra en række tidsmæssige fakta er forløbet tilsyneladende således:

Carl får tilbudt en bestyrerbolig Villa Tjell (tror jeg), som han flytter ind i, da han ankommer den 1.oktober 1923 og bliver bestyrer af Brostrøms Planteskole (nu sønnen Rasmus Brostrøm). Han bor her, da han møder Anna og de bliver gift den 1.november 1925 og flytter ind i Villa Tjell på Gammel Aalborgvej. De får deres første barn her Inger Lise den 8.juni 1926, cirka 8 måneder efter de blev gift. De får også deres andet barn her Hans Jacob den 22.september 1927.

Familien flytter fra bestyrerboligen ind i en køn lyserød villa med veranda (iflg. Karen Magrethe) der bærer det smukke navn ”Rosenhuset”. Rosenhuset lå ved Spidstoften nu Spidstoftevej (1942) ved Gammel Skivevej dengang i umiddelbar nærhed til Brostrøms Planteskole og nu midt i et villa- og industrikvarter midt i Viborg.

Anna og Carls tredje barn Else kommer til verden her den 30.marts 1929 og deres fjerde barn Poul Erik den 4.juli 1930 og deres femte barn Karen Magrethe den 28.juli 1936.

Efterhånden som villa- og industrikvarteret presser planteskolen og der er et behov for mere plads til planteskolen opgives Brostrøms Planteskole ved Spidstoften og arealerne blev solgt til Viborg Kommune. På samme tid køber Carl Vejgaard Skivevej 80 og åbner her i 1944 den nye planteskole ”Brostrøms Planteskole, v. Carl Gjøde Nielsen”.

Familien bliver på denne adresse og herfra er der efterfølgende rigtig mange gode minder fortalt af familiens yngste barn Karen Magrethe. Carl dør i 1954 10 år senere efter indflytning på Vejgaard og kun godt 60 år gammel. Anna fortsætter driften af planteskolen sammen med sønnerne Hans Jacob og Poul Erik. Hans Jacob dør i 1965 blot 38 år gammel.  1966 opgives fortsat drift af planteskolen og Brostrøms Planteskole ophører herefter med at eksistere efter 102 år.

Anna sælger herefter Vejgården til Viborg Kommune og flytter selv ind hos en veninde, indtil hun får sin egen lejlighed i Digterparken i Viborg. Hun holder jul hos Karen Magrethe i Dragør i 1975. Da hun tager hjem har hun det ikke så godt og kort efter i februar 1976 dør hun i Viborg 69 år gammel.

Kilder:

Kilde: Kirkebogen Karl Gjøde Nielsens dåb

Født 16-05-1893, Karl Gjøde Nielsen, Segalt Mark Skjødstrup Sogn Lisbjerg Herred, Maskinbygger Jacob Nielsen og hustru Karen Marie Rasmussen af Segalt Mark moderen 37 år, viede i kirken her den 11. november 1881, døbt 3.september 1893, sognepræst J Brink i kirken, Faddere Husmand Niels Knudsens? Hustru Jensine Rasmussen af Soren? og Mølleejer Christian Peter Jensens hustru Nielsine Rasmussen af Segalt Mølle, Gårdejer Søren Simonsen?, Landperote? Niels Christian Nielsen og Snedker Just Jensien, alle af Segalt Mark

Karl Gjøde Nielsens forældre

Kilde: Kirkebogen Karl Gjøde Nielsens mors Karen Marie Rasmussens dåb

Karen Marie Rasmussen født 8-3-1856, Rasmus Jensen Smed i Segalt, Ann Kristine Johannessen, (faddere) Ann Marie Sørensen, Rasmus Andersen, Peder ­_ og Anders F_ alle af Segalt

Kilde: Kirkebogen vielse af Karl Gjøde Nielsens forældres vielse

Jacob Nielsen født i Tirstrup 29-4-1851, Søn af_ Skovfoged og Husejer Niels Gjødesen af Tregå Skov, Ungkarl, Konfirmeret, Segalt Hollegaard, 30 år,

Karen Marie Rasmussen født i Segalt 5-3-1856, Datter af Smed og Husejer i Segalt Rasmus Jensen, Konfrmeret, 25 år, (vidner) H_ i Ve_, Julius Henriksen, Lars Nielsen Husejer på Tregå Mark

Kilde: Kirkebogen, Karen Marie Rasmussens død

Kilde: Kirkebogen, Jakob Nielsens vielse med Ane Johanne Knudsen

Kilde: Folketælling 1901, familien med Ane Johanne Knudsen og de 6 børn fra Karen Marie Rasmussen