Fra Nadia’s, Mia’s, Brian’s og Tanya’s oldefar Hans Louis Krøse og tidligere (min morfar).
Samlet og skrevet af Finn Øelund den 08-05-2017
Det store overblik:
Historien om min tipoldefar på min mors side Hans Peter Rasmussen.
Medaljen fra 1864
Under mine mange gode besøg hos min mormor og morfar i deres hyggelige hus på Stavnsbjerg Allé 12 i Gladsaxe viste min morfar mig en gang medaljen herunder, som han havde fået af sin far, der igen havde fået den af sin far, der var min tipoldefar Hans Peter Rasmussen.
Medaljen fik jeg da min mormor døde og den ligger nu i skuffen i min mormors gamle Singer symaskine, som hun syede mange kjoler på i sin systue, da jeg var barn. På medaljen står der på den ene side ”1864 for deltagelse i krigen” og på den anden side ” Christian den 9.”. Jeg følte en stor nysgerrighed og satte mig for at forsøge for at lære min tipoldefar ved hjælp af slægtsforskning bedre at kende, hvis det da overhovedet kunne lade sig gøre. Det var en god udfordring, at forsøge at lære ham at kende, uden nogensinde at have set ham eller talt med ham, men jeg har dog set og talt med min oldemor, altså hans svigerdatter, som naturligvis havde kendt ham og talt med ham mange gange. Men det eneste jeg husker, er at hun boede i en lejlighed i København med en god legeplads i nærheden (jeg har en kaffemølle og pebermand fra hendes hjem) og at hun sagde til mig var, at om morgenen skal man vaske sig med koldt vand, så man bliver frisk og om aftenen med varmt vand, så man bliver træt, – det var ikke meget og det er en skam, at jeg ikke var lidt ældre dengang, der var så meget jeg gerne ville have spurgt om.
Hans Peter Rasmussens fødsel og opvækst
Hans Peter Rasmussen blev født den 22. oktober 1836 i Skovlænge Sogn i Maribo Amt blot godt 11 km øst for Nakskov på Lolland. Ved folketællingen 1840 (Kilde 613-1) var hans adresse” Skovlænge et hus”. I dag består Skovlænge af en samling af cirka 8 gårde og et par mindre huse i en gruppe isoleret midt på marken. Lige overfor ligeledes midt på marken ligger Skovlænge Kirke. Skovlænge har næppe set meget anderledes ud dengang da han blev født en efterårsdag i 1836.
På billedet herunder ses byen Skovlænge 2017 set fra Skovlænge Kirke og Skovlænge Kirke.
Adressen ”Skovlænge et hus” indikerer, at der er tale om et fattighus. I alt havde 125 mennesker ved folketællingen i 1840 adresse samme sted. Mange enlige, men også mange familier bestående af forældre med deres børn og eventuelt også deres egne forældre. Således bor Hans Peter Rasmussen 4 år her sammen med sin mor Sidsel Jørgensdatter 32 år og hans lillebror Rasmus Jørgensen 1 år. Hans far står ikke nævnt og begge børnene står opført som ”hendes uægte barn”. På samme adresse bor også hans mormor og morfar Karen Marie Pedersdatter 32 år ”hustru” og Jørgen Hansen 58 år ”Husmand og Daglejer”. Udover hans mor bor også hendes søster Stine Jørgensdatter 11 år og bror Erik Jørgensen 7 år. Hele familien bor altså her uden faderen og under meget trange kår sammen med mange andre mennesker i samme håbløse situation meget langt ude på landet med Nakskov som nærmeste by og uden ret mange muligheder for at skabe sig et nyt og bedre liv.
Ved næste folketælling 1850 er der kun 10 mennesker tilbage på adressen og om hvorvidt de andre beboere er flyttet til et bedre eller værre sted eller sygdomme har gjort store indhug ved jeg ikke. Kun Hans Peter Rasmussen 14 år er tilbage fra den store familie 10 år tidligere. Han står nu opført som stedsøn til Inger Hemmingsdatter 66 år Fattiglem, der står opført som gift, men dog uden mand på samme adresse.
1863/64 i Dannevirke
Hans Peter Rasmussen meldte sig eller blev indkaldt til forsvaret af Danmarks sydlige grænse mod prøjserne og østrigerne, -Tyskland eksisterede ikke dengang, som vi kender det i dag. Søndag den 29. november 1863 ankom Hans Peter Rasmussen til Dannevirke efter en kort rekrutuddannelse og blev en del af 4. Division, 7. regiment, 8. kompagni med nummer 20. Regimentsnummer og Kompagninummer følger i hele perioden, mens Divisionsnummer og Brigadenummer skifter.
Vinteren 1863/64 blev, som vi ved i dag, en særdeles kold vinter og Dannevirke var bygget således, at vådområderne øst og vest for Dannevirke sikrede Dannevirke overfor fjenden alene fordi de var vådområder. Men denne vinter frøs sundene og bælterne til og Dannevirke kunne nemt omgås af fjenden og det besluttedes derfor at opgive og rømme Dannevirke. Natten mellem den 5. og 6. februar (fredag/lørdag) 1864 besluttede den øverste hærledelse i Dannevirke, at bryde op og trak sig i ubemærkethed tilbage mod Dybbøl. Dette var blot 2 måneder efter Hans Peter Rasmussens ankomst til regimentet og efter en isvinter og nu en retræte til Dybbøl under meget dramatiske omstændigheder i en iskold vinter. Hans regiment skulle under tilbagetrækningen sikre Hanved, Langbjerg, Ellund, Gotrupel, Timmersig og Frøslev sammen med 5. Batteri. Efter ankomst til sikringspunkterne satte de forposterne ud. Ved tilbagetrækningen fortsatte regimentet i første omgang nordpå i Jylland til Kolding og Vejle og derefter senere tilbage til Dybbøl.
1864 i Dybbøl
At regimentet ikke var synderlig kampvant ses af en beretning fra 8. regiment, at 7. regiment der den 17.marts 1864 lå i forpostlinien ved Dybbøl By og hele regimentet blev grebet af panik ved træfningen med prøjserne og flygtede i panik. De blev sendt tilbage igen og denne gang med støtte fra 8. regiment.
En beretning fra en soldat der skulle afløses:
Den 17. Marts skulde vi atter afløses og ind paa Als igen, men da havde vores Regiment Held med sig, thi lige som vi blev afløst, kom det til et Slag, som varede fra Kl. 10 om Formiddagen til om Aftenen, efter at Solen var nede. Da vi marscherede over Broen til Sønderborg, sendte de rigtignok nogle Granater efter os, men Herren var imellem os og Granaterne. I dette Slag var 4., 5., 7. og 8. regiment hele Dagen i Ilden, der faldt mange, men vores beholdt alligevel Valpladsen. Vi kom denne Dag ind at ligge i en By, som hedder Lambjerg, der kunde vi overse det hele, derved gik det nu indtil i Paasken, da vi atter var paa Forpost,- naturligvis – Granaterne blev de ved at sende os fra Broager
Mandag den 18. april 1884 præcis klokken 10 begyndte prøjsernes storm på Dybbøl skanserne. Forinden havde prøjserne hele natten bombarderet alle skanserne, bag- og reserveregimenterne, Dybbøl Mølle og eller andre militære mål. To timer senere klokken 12 var hele skanserækken tabt, hele den tilbagetrukne linie var tabt og 2 regimenter praktisk taget udslettet. Tilbagetrækningen mod pontonbroerne til Als og Sønderborg var i fuld gang.
Hans Peter Rasmussen var tilsyneladende ikke i forreste linje og havde da også blot 4 ½ måneds militær træning og erfaring. Hans Peter Rasmussen med hele 7. regiment blev efter forsvaret af Dybbøl By og inden angrebet på Als overflyttet til forsvaret af Fyn til forsvar af Lillebælt nordvest Fyn.
1864 på Fyn og i Nordjylland
7. regiment under 3. division lå umiddelbart efter Dybbølstillingens fald 1864 ved Lillebælt på Nordvestfyn fra Baaring Vig til Brendeaa indtil våbenhvilen den 12.maj og 1 måned frem.
Planen blev imidlertid endnu engang ændret og den 6-8.maj ankom regimentet til Hals for at forstærke forsvaret af Nordjylland. 4. Division der havde ansvaret for forsvaret af Jylland kendte intet til regimentets eller de øvrige troppers ankomst, så der var hverken indkvartering eller proviant til dem. Det var Krigsministeriets hensigt, at de sammen med den øvrige forstærkning af forsvaret skulle forhindre at prøjserne og østrigerne i at komme over Limfjorden. Sammen med deres ankomst til Hals var der også besked fra Krigsministeriet bl.a. med overvejelser om at opgive og rømme Nordjylland og bruge tropperne andre steder. Den 9. maj organiseredes Det Nørrejyske Armekorps som også 7. regiment deltog i under 2. Division De overtog bevogtningen af strækningen fra Kattegat til Ryaa/Gjøl med hovedkvarter på Vang.
Overkommandoen besluttede herefter igen at reducere tropperne i Nordjylland og at overføre 7. Regiment m.fl. den 24.juni fra Frederikshavn til Fyn. En voldsom storm denne dag forhindrede og udsatte udskibningen, men den 25. juni blev de udskibet til Nyborg. Fra Nyborg marcherede de tværs over Fyn til Lillebælt. Overkommandoen havde på dette tidspunkt opgivet forsvaret af Vendsyssel og Als og ville forstærke Fyn så meget som muligt for derved at forhindre fjenden at besætte Fyn og dermed direkte true Sjælland og København der var stort set uden forsvar.
På Fyn fik regimentet til opgave at forsvare kysten fra Fønsskovs Odde til Aakrog. Infanteriregiment og forblev her under første våbenhvile 29. juni til 20. juli. Regimentet blev senere overført til 2. Division 1. Brigade med hovedkvarter i Gjeldbjerg Gaard.
Den 29. juni efter udløb af våbenhvilen, hvor Danmark sagde nej til fredsbetingelserne, angreb prøjserne Als og Danmark tabte Als efter det blodigste slag under denne krig. Danmark blev tvunget til våbenhvile efter tabet.
Medio juli havde 1. kompagni, 1. Brigade, 2. Division, som Hans Peter Rasmussen var en del af, ansvaret for kysten på Fyn fra Lundebjerggård mod syd langs Gamsborg Fjord og de var liggende enten i Skrillingemark eller i Gamsborg.
Sidste våbenhvile indtil freden den 8. august 1864 havde regimentet ansvaret for forsvaret på Fyn fra Lundebjerggaard til Gamborg Fjord og videre til Fønsskov. Ved fredsafslutning er 7. Regiment under 3. Division 1. Brigade og drog til depotstedet i Svendborg og permitterer (forlader hæren og bliver civile). Han kunne glæde sig over, at have overlevet krigen og heller ikke været blev såret eller taget til fange og han kunne tillige glæde sig over, at der ikke var langt hjem fra Svendborg til Maribo.
1864 afslutningen på krige for Hans Peter Rasmussen
Fra 29. november 1863 til 11. august 1864 går blot 8 ½ måned eller 255 dage, hvilket var hele Hans Peter Rasmussens militære karriere. Det var tidsmæssigt en meget kort periode, men til gængæld i var det måske den mest dramatiske og blodigste periode i hele Danmarks historie, som han dermed blev en del af.
Ved fredsafslutningen var han i efterkrigsmodellen i 3. Division, 1. Brigade (Oberst Nielsen), 7. Regiment (infanteriet) med stabskvarter i Svendborg.
Først i 1875 blev det besluttet, at for at få en medalje fra krigen 1864 fra slaget ved Dybbøl, skulle man ansøge om det. Cirka 120.000 ansøgte, men kun 58.000 fik tildelt medaljen. En af disse 58.000 var Hans Peter Rasmussen. Medaljerne blev uddelt i 1877. På Rigsarkivet kan man se en kopi af ansøgningen, som er vist herunder.
Her kan man læse:
Hvad er deres fulde navn? Hans Peter Rasmussen
Hvilken dag og hvilket er De født? Den 22. oktober 1836
Hvilket år har de deltaget i krigen? 1864
Ved hvilken afdeling tjente de dengang? 7. Regiment
Ved hvilket kompagni stod De? 8. Kompagni
Hvilket nummer havde De? No 20
Fra og til hvilken dag var De tjenstgørende Fra 29. November 1963 til 11. August 1864
Tjente De som menig eller som befalingsmand?Som 2Endergorpal (kan ikke tydes)
Blev De såret i krigen? Nei
Har De ligget på lassaret? Nei
Blev De fangen i krigen? Nei
Er De invalid? Nei
Er De medlem af ”De Danske Våbenbrødres Selskab” Nei
Hvilken er Deres nuværende stilling? Arbeidsmand
Hvor bor De nu? Nakskov Møllemark
Hvilken er Deres Nuværende adresse? Huuseier Hans Peter Rasmussen Nakskov Møllemark
”b” for bevilget og en signatur
Denne ansøgningsformular har jeg fundet, læst og fotograferet på Rigsarkivet.
Efter krigen
Hans Peter Rasmussen blev efter krigen gift med Hanne Hansdatter og sammen fik de den 29. april 1869 datteren Marie Hansine Rasmussen, kaldet Sine. Den 9. november 1871 dør Hanne blot 32 år gammel måske af sygdom, men det må have været tragisk så kort tid efter brylluppet og med deres lille datter på blot 2 år.
Hans Peter Rasmussen gifter sig igen efter blot cirka 5 måneder i Halsted Kirke den 12. april 1872 ikke langt fra Skovlænge med Ane Katrine Hansdatter (måske en yngre søster til Hanne Hansdatter). Ane Katrine Rasmussen er født 28. marts 1842 og sammen får de 4 børn.
Den ældste er Carl Johannes Rasmussen, min oldefar der blev født den 11. september 1873. Den næstældste er Hanne Magrethe Rasmussen (kaldet Johanne) født den 29. november 1875, derefter kom Ingrid Karen Marie Rasmussen født den 4. juni 1881 og til sidst Hendrine Christine Rasmussen født den 29. april 1886.
På billedet herunder ses Ane Katrine Rasmussen (født Hansdatter) og Hans Peter Rasmussen, min tipoldemor og tipoldefar.
På vores anevæg (Engtoften34, 2760 Måløv) hænger disse billeder og her ses Hans Peter Rasmussen (med Conrad Michael Krøse Rasmussen på skødet), hans hustru Ane Cathrine Rasmussen (med min mor Ella Iris Krøse Rasmussen på skødet) og måske med datteren Marie Hansine (kaldet Sine) stående bagved, men det kan også være en af de 3 andre døtre.
Ved folketællingen 1880 boede familien på Rødbyvej 521 forhus A. I dag er dette en indkørselsvej til Nakskov og beliggende i selve Nakskov. I dag er det midt i et villakvarter, hvoraf den sydlige side ligger ned til fjorden. På adressen står opført Hans Peter Rasmussen 42 år Kudsk og husfader, Ane Cathrine Rasmussen 37 år husmoder, Marie Hansine Rasmussen 10 år, Carl Johan Rasmussen 6 år og Hanne Magrethe Rasmussen 4 år født 29. november 1875 i Nakskov.
Ved folketællingen 1901 bor familien lidt længere henne ad vejen dvs. længere inde mod Nakskov, men i samme kvarter på adressen Rødbyvej 61. Rødbyvej 60 huser i dag Møllemarkskolen og den opgivne adresse Nakskov Møllemark ifbm. erindringsmedaljen er sandsynligvis hele området nemlig markerne ved Nakskov Mølle. På adressen står opført Hans Peter Rasmussen 65 år husfader, arbejdsmand dampmølle, Ane Cathrine Rasmussen husmoder, Johanne Rasmussen ugift (må være samme person som Hanne Magrethe Rasmussen) vask- og strygejomfru og Hansine Rasmussen ugift født 26. april 1869.
Familien flytter igen længere hen ad vejen til deres sidste adressen Rødbyvej 129, hvor Hans Peter Rasmussen dør den 7. november 1928 92 år gammel og Ane Cathrine Rasmussen dør den 26. maj 1930 88 år gammel og de fik mere end 56 år sammen.
Hans Peter Rasmussen og Ane Cathrine’ første barn Carl Johannes Rasmussen (min oldefar), blev gift med Hansine Krøse der er født den 26. april 1869. De flyttede fra Nakskov til København i 1894 til Antoniestræde 19 2.sal, 1894 til H. C. Andersen Gade 7 og 1912 til Ravnsborggade 7 2.sal. Carl Johannes titel er opført som skræddersvend og tilskærer.
Den 21. januar 1902 blev min morfar født der er døbt Hans Louis Krøse Rasmussen og tog senere navneforandring til Hans Louis Krøse. Min morfar var smed og maskinarbejder og havde udover at have boet på Stavnsbjerg Alle 12 i Gladsaxe boet i 1916 på Holtegade 9 1.sal, i 1922 og 1924 på Mellemvangen 24.
Min morfar blev gift med min mormor Olga Elvira Olsen der blev født den 2. februar 1898. Min mormor var datter af *1) Niels Olsen og Amalie Hansen, som er registreret i Kirkebogen i Trinitatis Kirke København. Min mormor blev plejebarn hos Ane Augusta (f: 3-3-1864) og Niels Peter Rasmussen (f: 14-3-1859) på Falkevej 7 2.sal, København og kendte og ville ikke kende noget til sine biologiske forældre; derfor kender jeg eller min mor stort set intet til hendes opvækst eller til hendes plejeforældre.
Sammen fik min mormor og morfar to børn Conrad Michael født den 4. april 1923 og min mor Ella Iris der blev født den 13. oktober 1924.
Min morfar blev 94 år, min mormor 98 år og min mor blev 79 år.
Nu føler jeg at jeg kender min tipoldefar lidt bedre
Hans opvækst var ualmindelig trist og håbløs, men måske har han ikke følt at det var så slemt fordi det var det eneste han kendte og måske var det rart at der var så mange mennesker i det samme hus. Hvad der skete med hans mor og familie ved jeg ikke, måske flyttede de bare uden jeg kunne spore dem eller måske blev de ramt af sygdom, det er ikke til at vide, men kan måske spores.
Om han selv melder sig til krigen eller om han bliver indkaldt er jeg ikke sikker på. Der var værnepligt, men kun for nogle (de fattige, de rige købte sig fri) og hvad der bragte ham ind i forsvaret af Danmark ved jeg ikke. Danmark havde afsluttet 3-års krigen i 1851 i Holsten med sejr, men der var vel også reelt kun tale om et bondeoprør. Men Danmark fejrede det som en stor sejr med sejrsparader i København og alt hvad dertil hører.
Danmark havde efter 3-års krigen indgået en fredsaftale som alle stormagterne i Europa tilsluttede sig. Danmark brød fredsaftalen med et forsøg på at indlemme hele Slesvig og Holsten i Danmark. Krigen var Danmarks egen skyld, dårlige politikere i det helt nye demokrati og en konge der var lige så ny og uerfaren. Det var en krig der aldrig skulle være begyndt.
Sangen ”Dengang jeg drog af sted” var blevet skrevet for at opildne til kamp og indgyde mod. Man troede at 1864 ville blive en gentagelse af 3-års krige og at Dannevirke, et forsvarsanlæg som undertiden blev beskrevet som bjerge, men som reelt blot var bakker, ville kunne modstå presset sydfra. Det kunne den ikke og vores våben var håbløse forældede og vi var voldsomt i undertal. Prøjsernes bagladergeværer kunne skyde 5 kugler af sted hver gang vores forladergeværer sendte en kugle af sted og de havde cirka 4 gange så mange soldater, – dvs. 20 prøjsiske/østrigske kugler imod hver dansk kugle.
Han deltager i tilbagetrækningen fra Dannevirke, i forsvaret af Dybbøl By. Havde han været i skanserne under stormen ville sandsynligheden for overlevelse have været betydeligt lavere. Han blev overført til forsvaret af Fyn og slap for angrebet på Als, der var endnu mere blodigt end angrebet på Dybbøl. Han var i Nordjylland og tilbage igen til forsvaret af Fyn og han sluttede krigen med livet i behold og uden at være blevet såret, – heldet har tilsmilet ham i en sådan grad at det næsten ikke er til at tro. Han vender tilbage til Nakskov og et arbejde, bliver gift og får børn. Den eneste meget triste begivenhed er at hans unge hustru dør. Han bliver gift på ny og bliver hele 92 år. Set i lyset af de muligheder han ikke fik i sin barndom, risikoen i krigen og mulighederne efter krigen, må han have været ret tilfreds.
Dejligt og spændende at have lært min tipoldefar en dansk helt fra 1864, lidt bedre at kende.
Kilder:
Rigsarkivet
Den Dansk Tydske Krig 1864 bind 1,2,3
Slagtebænk Dybbøl 18.april 1864, Tom Buk-Swienty
Dommedag Als 29.juni 1864, Tom Buk-Swienty
Diverse arkivalier Kirkebøger, Folketællinger og Politiets Registerblade
Jyttes beskrivelse sendt til min mor 2008
Herunder Hans Peter Rasmussens fem børn og min slægt efter hans næstældste søn min oldefar Carl Johannes Rasmussen:
Herunder slægterne efter hans andre 4 børn:
Tillæg:
Dette tillæg viser min tipoldefars (Hans Peter Rasmussen) og tipoldemors børn (Ane Katrine Hansdatter) børn og hans barn af hans første ægteskab (Hanne Hansdatter) indgået umiddelbart efter krigen i 1864. Tillægget viser også min forbindelse til Hans og Gerda (Christensen) og deres datter Jytte på gården i Nakskov (se indramning herunder), hvor vi kom som børn med vores mor og far. Gerda var vores morfars kusine og Jytte har nedenfor beskrevet hele slægten (sendt til min mor ca. 2008, jeg læste det desværre først i 2015 fordi jeg ikke tidligere interesserede mig og tog derfor først kontakt til Jytte 2017. Det var desværre på grund af Jytte’s sygdom for sent til en gennemgang af vores fælles slægt). Jyttes grundige beskrivelse er delvis eksklusiv vores side af familien (min morfars far), som var du hun bad min mor om at hjælpe med. Denne del er nu grundigt beskrevet ovenfor. Dog er denne samlede beskrivelse stadig eksklusiv vores tipoldefars ældste datter fra sit første ægteskab Marie Hansine Rasmussen “Sine”, som jeg endnu ikke har søgt efter, men måsle læser hendes efterkommere dette og kan hjælpe.
Af slægtsoversigten ovenover ses det, at vores tipoldefar fik 1 datter Marie Hansine Rasmussen (født 29-04-1869) med sin første hustru og 4 børn med sin anden hustru Carl Johannes Rasmussen (født 11-09-1873) (min oldefar), Hanne Magrethe Rasmussen (født 29-01-1875), Ingrid Karen Marie Rasmussen (født 04-06-1881) og Hendrine Christine Rasmussen (født 29-04-1886).