Fra Nadia’s, Mia’s, Brian’s og Tanya’s oldemor Ella Kristine Pallesen og tidligere (fars farmor).
Fortalt af Finn Øelund, samlet af Finn Øelund den 31-07-2017
Ella Kristine Pallesen født 17-10-1897, død 1-12-1984 87 år gammel, – min farmor
Det store overblik
Min farmor blev født den 17. oktober 1897 i Aalborg og døbt den 12. januar 1899. Som faddere stod blandt andre hendes fars forældre Andreas Pallesen og Johanne Christiane Pallesen. Hendes far Niels Christian Pallesen og mor Ellavien Marie Schmidt boede dengang Søndergade 64 i Aalborg, som lå i den østlige del af det gamle Ålborg.
Kilde: En forbundsstifter: Billedet til venstre: Andreas Pallesen, Johanne Christiane Pallesen med børnene Johanne, Niels Christian og Constatine og billedet til højre: Niels Christian Pallesen
Søndergade 64 i Ålborg var familiens base i mange år. I foketællingerne kan man læse, at i 1880 boede Andreas Pallesen 37 år (jernstøber født i Hals), Johanne Christiane Pallesen 35 år, Niels Christian Pallesen 8 år, Augustt Constantine 6 år, Johanne Elisabeth Pallesen 3 år.
Men 10 år senere i 1890 bor Andres Pallesen med sin anden hustru Else Marie Pallesen 39 år og børnene fra første ægteskab Niels Christian Pallesen 18 år, Constantine Pallesen 16 år, Johanne Elisabeth 13 år.
Yderligere 16 år senere i 1906 bor Andreas Pallesens her ikke mere og er formodentlig død, men hans anden hustru Else Marie Pallesen (24-8-1850) bor her stadig med plejesønnerne Hans Wilhelm Pallesen (3-8-1898 og Antonius Jensen Pallesen (29-2-1904).
De tre bor også i lejligheden i 1911, 1916 og 1921. I 1921 er Else Marie Pallesen 70 år i 1921.
Min farmor bliver født i 1897 og på dette tidspunkt bor hendes mor og far i Søndergade 64 i Aalborg. På dette tidspunkt bor hendes farfar Andreas Pallesen og hans anden hustru Else Marie Pallesen her også. Og min farmor havde vel på dette tidspunkt 3-4 ældre søskende, så der må have været meget trangt i den lille lejlighed. Det er nok ikke sansynligt at de havde de deres egen lejlighed.
Hvad gik forud for dette, at så mange skulle bo sammentrængt i lejligheden, er en meget spændende historie om hendes far Niels Christian Pallesen der skabte Bogbindeforbundet i Danmark og sikrede, at mange arbejdere blev organiseret i fagforeninger og som derved opnåede bedre løn og arbejdsvilkår. Men der var også en nedtur på grund af et kasseunderskud og netop dette tvang familien tilbage til Aalborg under ret trange kår umiddelbart før min farmors fødsel og i tiden herefter. Min farmors barndomshjem var et hjem, hvor familien flyttede meget ikke kun i Danmark men også i perioder til Tyskland. Familien flyttede pga hendes fars arbejde enten som en del af hans karriere eller fordi han var nødt til det for at få arbejde. Det blev et hjem med 10 børn, en mor til de 9 børn der dør af tyfus i Tyskland, en far der gifter sig tre gange igen, en far med stor succes, men også med svære tider, men altid en far med ukuelig vilje og evne til altid at klare sig, – min farmors barndomshjem.
Min farmors far og mor
Min farmors farfar Andreas Pallesen blev født i 1842/43 og hendes farmor Johanne Christiane Hansen blev født 1844/45. Andreas Pallesen var født i Hals og var dengang Jernstøber. De boede i lejligheden Søndergade 64 sandsynligvis fra da den blev bygget og i 1870 tillige med min farmors far. I 1890 findes min farmors farmor ikke mere på adressen og er sandsynligvis død i en alder under 50 år og hendes farfar er nu gift med Else Marie Pallesen, der har overtaget ansvaret for børneflokken på 3 børn og hun bor fortsat i lejligheden længe efter min farmors farfars død.
Min farmors far Niels Christian Pallesen blev født den 23. august 1871 og hendes mor Ellavine Marie Schmidt blev født den 10. juli 1873. Han er fra Ålborg og hun er registreret født i Sokkelund Herred på Den Kongelige Fødselsstifelse Skt. Johanne (et sted for kvinder der ønskede at føde anonymt). Hendes mor døbes med efternavnet Smidt, men moderens efternavn er Jensen, så man må formode, at faderes efternavn var Smidt. Niels Christian Pallesen og Ellavine Marie Smidt bliver gift den 26.november 1893.
Kilde En forbundsstifter, Ellavine Marie Smidt og Niels Christian Pallesen
Kilde til den her efterfølgende beretning er ”En forbundsstifter”, København 1985, Hans Bredahl og Dansk Bogbinder og Kartonnagearbejder Forbund.
Da min farmors far Niels Christian Pallesen blot er 19 år er han udlært Bogbinder i Ålborg og uden arbejde. Han tager til Århus til fods og får arbejde her. Men det varer kun et par måneder, så er arbejdet slut og han begiver sig til Horsens og får arbejde der. En måned senere er der igen arbejde i Århus og han tager tilbage og bliver her et par år. Den 19. august 1891 bliver han valgt ind i bogbindersvendenes fagforening i Århus som revisor. Han bliver sendt til Randers for at agitere for en fagforening her. Han var en lille mand på cirka 160 cm, men talte med store bogstaver i fagforeningssammenhænge og blev sekretær i fagforeningen. Han er med til at starte et fagblad op og det kommer på gaden den 9. februar 1892. Der etableres et jysk bogbinderforbund og han bliver den 2. maj 1892 formand for forbundet, som er et lønnet job. Kort efter opfordrer han bogbindersvendeforeningen i København til at indgå i et landsdækende forbund. Den 2. november, efter at have fået at vide, at han skulle frigøre sig af fagforeningsarbedet for at få arbejde i Århus, tager han til København for at være der hvor han forventer udviklingen vil være. I København arbejder han i starten hos en lille mester i Klareboderne og derefter hos Raff i St. Kannikestræde i 3 år. I denne periode må han have mødt min farmors mor Ellavine Marie Smidt og de bliver gift den 26. november 1893. Ellavine arbejdede på dette tidspunkt som hæfterske på P. O. Olsens Salmebogsfabrik. Han bliver valgt ind i bestyrelsen i Bogbindersvendenes Fagforening i København den 23. august 1894. Det besluttes på generalforsamlingen den 26. februar 1895, at der skulle arbejdes for et landsdækkende forbund og Niels Christian bliver sekretær i fagforeningen i København. I august 1895 bliver han formand for fagforeningen og han bliver formand for det nydannede landsdækkende forbund og senere også forretningsfører. Han sørgede for at også de kvindelige bogbinderiarbejdere og æskearbejderne blev organiseret.
Fagforeningen besluttede, at man ikke både kunne være formand for svendeforeningen og forretningsfører for forbundet og dette fik Niels Christian Pallesen til at udtrykke, at arbejderne var de dårligste arbejdsgivere fordi dette fjernede en del af hans løn og at han havde netop skaffet mere i løn til fagfoeningens medlemmer. Han havde tilsyneladende i forvejen svært ved at få pengene til at slå til, da han af og til tog små lån i fagforeningen. Det viser sig løbende, at han ikke har styr på økonomien i foreningen og forbundet og referaterne bliver færre og færre og mere og mere summariske. Hans styrke var helt ubestridt på den organisatoriske plan. Han var særdeles god til at organisere og finde løsninger, som tilfredsstillede de ofte stridende parter. Sidst i 1897 er han pga et kasseunderskud på 182,70 kr helt ude af alt fagforeningsarbejde. Tilbage står, at han har en gæld til forbundet på 182,70 kr., som han har taget som lån. Til trods for, at han herefter uden betaling fortsætter med at hjælpe sine efterfølgere i foreningsarbejdet fastholder forbundet sit krav på tilbagebetaling af lånet. Der en en ret omfattende breveksling om lånet frem til 1898. Familien flytter under alt dette tilbage til Ålborg.
Min farmor blev født den 17. oktober 1897 og de boede da i lejligheden på Søndergade 64 i Ålborg. Han havde, som han skriver, kun en ugeløn på 18 kr og kone og fire børn og blev truet af sin egen fagforening for at tilbagebetale lånet på 182,70 kr. Det var sandsynligvis derfor de boede så mange mennesker tæt sammen i den lille lejlighed, ganske enkelt af økonomiske grunde. Det ender med, at han tilbagebetaler noget af gælden og resten 108,20 kr eftergives.
Niels Christian Pallesen er på dette tidspunkt ”gået over til arbejdslederne – fjenden” og er blevet bestyrer for boghandlernes bogbinderi og senere overtager han ledelsen af en posefabrik hos sin læremetser Asmussen, der investerede stort i fabrikken, der var i rivende udvikling i denne periode. Fabrikken bliver solgt og han søger nu til udlandet, da han ikke ønsker at fortsætte med den nye ejer. Han tager til byen Bützbak i Hessen i Tyskland. Fabrikken flyttes til Frankfurt hvor han bliver teknisk driftleder.
Kilde: En forbundsstifter, billedet
til venstre 4 børn foran huset i Frankfurt og en af dem er min farmor og
billedet til højre er sammen med private venner i Frankfurt
Kort før jul i Frankfurt blver familien ramt af tyfus. 5 af børnene får tyfus og få dage efter rammes også Ellavine af sygdommen. Hun dør efter 8 dages sygeleje, men alle børnene overlever sygdommen. Han flytter herefter den 1. februar 1907 hele familien tilbage til Danmark sandsynligvis til Søndergade 64 i Ålborg og her anskaffer han sig en husbestyrerinde. Han skulle nu skaffe løn til en husbestyrerinde og 9 børn og hans løn var 19 kr om ugen på Holst’s Fabrikker som bogbindersvend i albumafdelingen. Han bliver igen engageret i fagforeningsarbejde og får æskearbejderne organiseret. Da hans egen arbejdsgiver under en konflikt tvinges til at underskrive en overenskomst bliver han fyret. Han tog derefter til Århus og blev værkfører på Vindeløv’s Posefabrik. Han blev nu gift igen med 25-årige Vilhelmine Magrethe Olsen og de fik sammen hans tiende barn. På Vindeløvs Posefabrik er han både værkfører og medlem af bogbinderriforbundet og under en konflikt tvinges han af sin arbejdsgiver til enten at melde sig ud af forbundet eller forlade jobbet – han vælger det sidste.
I 1909 starter han sit eget værksted i Århus, hvor hans hustru og datter sælger prospektkort, blade og indrammede billeder i forretningen. Han tager tillige arbejde på Jyllands Papirværk og bliver her i to år og beholder forretningen ved siden af. I 1912 tager han igen til Tyskland i Neuwied am Rhein og er her cirka et halv år. Derfra tager han til Frankfurt til sin gamle arbejdsgiver og her bliver han værkfører. Han er her i to år og er lige skiftet til en ny værkførerstilling da 1. Verdenskrig bryder ud. Dette rammer fabrikken hårdt og han må skifte til ansættelse som tilskærer på en mindre æskefabrik. Han skiftede igen arbejde og blev katonnagemester til 250 mark per måned, fri bolig, lys og varme og blev her i tre år. Den 11. april 1917 får hendes far arbejde som værkfører på Konvolutfabrikken Danmark i Ravnsborggade. Min farmor fortalte flere gange om tiden i Tyskland og bl.a. at hun ved den danske grænse ikke umiddelbart kunne få lov at rejse ind i Danmark igen fordi hun talte perfekt tysk og de troede hun var tysk spion.
Han bliver nu medlem af Foreningen af Arbejdsedere og i 1920 bliver han ansat på Dansk Papirvarefabrik som værkfører. Hans anden hustru dør i 1918 af spansksygen og han bliver nu gift igen med en direktrice på Magasin du Nords systue Ida Helene Andersdatter. Efter seks år på papirvarefabrikken med stadigt faldende løn ar han i 1925 blevet medlem af hovedorganisationen og forretningsudvalget hos arbejdslederne. Han får arbejde på en kapselfabrik, der har planer om at åbne en karttonnageafdeling, men fyres efter sigende pga hans høje løn. Han fik herefter et ringere job på en posefabrik. 59 år gammel bliver han værkfører hos Dyva og Jeppesen og bliver fyret her efter 5 år og er nu 64 år og begynder endnu engang for sig selv. Kort tid før sin fyring mister han sin tredje kone. Han havde nu også helt forladt organisationslivet.
Foreninen af arbejsledere hædrede ham med foreningens emblem i guld . Han havde været formand for den grafiske branche, i hovedbstyrelsen og forrtnigsudvalget, hvor han sad i næsten 10 år. Han slutter sine erindringer i foråret 1945 med ordene:
”Jeg ønsker nu, at freden atter vil vende tilbage, og at det må blive mig forundt endnu nogle år at nyde mit otium fred og ro, omgivet af mine minder efter en lang arbejdsdag, hvorfra jeg har det indtryk, at jeg ikke har levet forgæves. Min opgave har været at gøre mit bedste for andre uden nogen fordel for mig selv, og dette tror jeg i væsentlig grad er lykkedes for mig.”
Kilde: En forbundsstifter, måske det sidste billede af Niels Christian Pallesen
Han døde den 28. august 1945 og oplevede igen freden, men fik aldrig nogen hæder fra Bogbinderfagforeningen eller Forbundet, som han dog havde fortjent efter at have skabt det og dette til trods for alle de smålige der forsøgte at modarbejde dets skabelse.
Annonce fra 1941 indrykket i ? af ? (måske Forbundet), gengivet i bogen ”En forbundsstifter”, står der at han skal holde sin fødselsdag hos en gift datter der bor ude ved Husum og det er sandsynligvis min farmor der skal holde fødselsdagen for sin far. Hun bor på dette tidspunkt på Stavnsbjer Allé iøvrigt ved siden af min mormor og morfar.
Min farmor og farfar, Ella Kristine Øelund født Pallesen og Vilhelm Anker Øelund
Kilder:
Kilde: Kirkebogen, Ella Kristine Pallesen, min farmors dåb
Ella Kristine Pallesen, født den 17. oktober 1897. Aalborg Vor Frue Sogn, Sødergade nr 64. Bogbindemat Niels Christian Pallesen og Hustru Ellavine Marie Schmidt 24 år, Sødergade nr 64. Døbt den 12. januar 1899. Døbt i hjemmet af Pastor Shiøler og _ _ 29. februar 1901. Faddere: Andreas Pallesen og Hustru Johanne Christiana _ Søndergade 64, Jor_ Joh_ Pallesen _ _ _ _ .
Niels Christian Pallesen, født 23.august 1871, døbt 19.maj 1872, Arbejdsmand Andreas Pallesen og Hustru Johanne Christiane Hansen, Østerbro, _ _ _
Ellavine Marie Smidt, født den 10. juli 1873, døbt 21. juli 1973, moderens alder 22 år, moderen Marie Karen Sofie Jensen, _ _ døbt i Veldum Kirke 6-12-1873.