Fra Nadia’s, Mia’s, Brian’s og Tanya’s oldefar Vilhelm Anker Øelund og tidligere.
min farfar
Af Finn Øelund 2012-2016
Det store overblik:
Historien om Øelund familien på Nørrebro i København.
Det hele begyndte i den lille landsby ”Øelund”, der ligger på Nordfyn ved Skeby ikke langt fra Otterup på vestsiden af Odense Fjord. Byen ligger der stadig og den har ikke forandret sig meget fra dengang, men staves i dag uden ”e”. Midt i landsbyen lå den store gård ”Øelundgård”, hvor byens mægtigste mand boede. I nabolandsbyen Skeby ligger kirken som dengang og her blev byens børn døbt, konfirmeret, gift og begravet. Dengang var der ingen i landsbyen, der bar efternavnet ”Øelund”, – dette blev først populært ved århundredeskiftet (1805). I dag kan man på kirkegårdens gamle gravstene finde mange med efternavnet ”Ølund”, så navnet blev tydeligvis populært med tiden. Tæt på Øelund Bye lå også Lunde Mølle, som uden tvivl dannede grundlag for vores forfædres senere ejerskab af Svanemøllen, Ølund Mølle og Skæremøllen på Nørrebro.
Hvorfor landsbyens navn skiftevis blev stavet med og uden ”e” ligger hen i det uvisse, måske var det simpelthen fordi beboerne opfattede det uden betydning. Landsbyen blev i kirkebøgerne stavet ”Øelund” i perioden 1767-1859 jvf. det gamle matrikelkort og i kirkebøgerne fra Skeby Kirke (før og efter blev landsbyen stavet ”Ølund” dog med en del variation, så der herskede dengang stor uenighed om stavemåden blandt byens beboere eller måske var det blot hvad degnen nu havde lyst til at skrive den dag).’
Byen Ølund, som den ser ud i dag på Google Maps 2016
Den kommende Øelund familie i den gamle Øelund Bye
Kirkebøgerne og folketællingerne er meget svære at læse fra dengang. Alligevel tillader jeg mig jvf. nedenstående, at konstatere følgende ud fra kirebogen i Skeby Kirke og folketællingen fra 1787 samme sted:
Jvf. ovenstående Folketælling 1787 fra Lunde Herred, Skeby Sogn, Øelund var Johannes Lauritsen 51 år (født 1736) husbond, Selvejerbonde og gårdbeboer. JohannesLauritsen var gift med Anne Sofie Christensdatter alder 40 år (født 1747). De havde på dette tidspunkt i 1787 tre ugifte sønner Lars Johannesen 21 år (født 1766), Christian Johannesen senere Øelund 19 år (født 1769) og Rasmus Johannesen 9 år (født 1778). På denne adresse i Øelund Bye var yderligere registreret en tjenestekarl, en tjenestedreng og to tjenestepiger. Af de 3 sønner følger jeg Christian Johannesen og det er så vidt vides kun Christian Johannesen der tager navnet Øelund.
Faddere ved Christian Johannesens dåb var: Niels Møller af Lunde Mølle, Lars Johansen, Jørgen S……sens kone, C…h Matthiesens kone, alle 3 af Ølund, og Provstinde Høst som bar ham.
Johannes Lauritsens far dvs. Christian Johannesens farfar hed Laurits Johannesen, født omkring 1700-10 og moderens navn kan jeg ikke finde/aflæse.
Christian Johannesen blev jvf. Kirkebogen døbt i Skeby Kirke og det er netop Christian Johannesen der flytter fra landsbyen Øelund til København, tager navnet Øelund og senere bliver ejer af Svanemøllen og Ølund Mølle ved nuværende Nørrebros Runddel. Ølund Mølle blev stavet uden ”e” ligesom han selv i starten skiftevis benyttede navnet med og uden ”e” og derefter på et tidspunkt ændrede det for altid til Øelund med ”e” og dette blev herefter familienavnet helt op til i dag for vores del af familien, – i mit studie af kirkebøger, folketællinger, registerblade, osv. er der med stor sikkerhed ikke en anden del af denne familie, der har videreført navnet uden ”e”. Muligvis er alle Øelund’er med eller uden ”e” dog i familie med hinanden, når man tænker på de relativt få mennesker der boede i byen Øelund dengang, hvor de fleste levede hele deres liv, blev gift med en anden fra byen eller en nærliggende by og fik børn.
Fra Øelund Bye til København
Christian Johannesen Øelund (1769– 1828) flyttede fra landsbyen Øelund i Skeby Sogn på vestsiden af Odense Fjord på Nordfyn (år?) og han tog stednavnet Øelund som sit efternavn. Navnet Christian Johannesen Øelund optræder første gang i kirkebogen i 1794, men her i 1801 folketællingen jvf. nedenstående ejendommeligt uden ”e” der viser beboerne på Svanemøllen dette år (men hvem ser egentligt, hvad der bliver skrevet i folketællinger og kirkebøger andre end os slægtsforskningsnørder):
Her kan man bl.a læse, at beboerne var Christ. Ølund (Christian Johannesen Ølund) 32 år, Møllermester, Christ. (Christiane Ølund) Pedersdatter 32 år, Johannes Ølund 3 år, A.S. Ølund 1 år og to møllersvende.
Måske hørte man i landsbyen Øelund på vestsiden af Odense Fjord, at der blev tjent gode penge i København. Danmark som nation tjente godt i perioden 1790-1807 på krigen i Europa mellem England og Frankrig. Danmark tjente med sin neutralitet mange penge ved at handle med begge parter i krigen. Måske på denne baggrund besluttede Christian Johannesen, at flytte fra landsbyen Øelund til København. Måske var det stavnsbåndets ophævelse i 1788, der tidligere bandt alle til den egn de var født, der fik Christian til at forlade hjemegnen og søge lykken i København. Dengang var myndighedsalderen for mænd 25 år så der var vel to muligheder. Enten ventede han til han blev myndig i 1792 eller han benyttede Lunde Mølle som måske havde kontakt til møller i København og fik med sine forældres accept et arbejde på en af møllerne i København. Måske fik han arbejde på en af møllerne i København med hjælp fra Lunde Mølle fordi han bliver gift i 1794 og køber Svanemøllen i 1801 og skal have nogen tid til at samle den nødvendige kapital og dette var næppe muligt på Lunde Mølle. Jeg tror at han tog af sted fra Øelund umiddelbart efter Stavnsbåndets ophævelse og dermed inden han var myndig og tog sikkert samtidigt stednavnet Øelund, som sit efternavn måske for at bevare et bånd til fødebyen. I København tog han måske arbejde på en af de utallige københavnske møller på Volden eller uden for København, – han havde sandsynligvis erfaring fra Lunde Mølle hjemmefra. Han boede måske på møllen, hvor han arbejdede, som det var almindeligt dengang og sparede sammen til at blive gift og få sin egen mølle.
Familien Christian Johannesen Øelund og Christiane Pedersdatter.
Det er sandsynligt at Christian Johannesen tog efternavnet Øelund samtidig med at han forlod landsbyen for at rejse til København. Navnet, som det stadig staves, kan tidligst dokumenteres her i dokumentet 1794 jvf. nedstående. Måske tog han det nye navn for at bevare et bånd til fødebyen, måske fordi regeringen dengang ønskede at få styr på efternavnene, så man vidste hvem der var hvem og eller måske fordi bynavnet skilte ham ud fra de andre i København eller måske var det bare på mode dengang. Christian Johannesen Øelund blev gift med Christiane Pedersdatter født cirka1769.
Af kirkebogen fremgår det, at familien i 1794 bor i Myntergade i København og får tvillingerne Anne Sophie og Caroline den 18. marts der begge døbes den 29. marts. Christian står opført som Brændevinsbrænder, som var et almindeligt erhverv i tilknytning til møllen, hvor der blev serveret for bønderne i møllerstuen, mens de ventede på at få malet deres korn.
Tvillingerne står ikke senere opført nogen steder og det anses derfor sandsynligt, at de døde kort tid efter de blev døbt.
Christian og Christiane får yderligere Johannes Øelund i 1798, Ane Cathrine i 1800 og Christian i 1805.
Ane Cathrine (født 1800 og senere gift med Christian Christopher Gøttsche Holm født 23.3.1796, der faldt i krigen mod Tyskland 1848 (i Folketællingen 1850 står hun opført på adressen Stormgade189, 2den salsetage Vester Kvarter København som enke Oberstliautantinde fødested Helsingør og datteren Henriette Holm født på Castellet 1840). Ved deres bryllup står Christian Øelund opført som ejer af Øelunds Mølle og Johannes Øelund (alle navne stavet med ”e”) som ejer af Svanemøllen).
Johannes Øelund efterlader sig ingen børn og derfor er Christian den eneste der viderefører navnet Øelund.
Svanemøllen 1865 ved Strandvejen
Ølund Mølle 1850, i dag bag Nørrebros Runddel ved Uffesgade tidligere Ølundgade, tegnet fra Nørrebros Runddel set mod nord-øst
Svanemøllen og Ølund Mølle
Kilder: Københavnske møller og volde af Anker Jesper Jensen, Lise Andersen – Mølleforum. Ejlersen. Torben: ”Københavns Møller” i Historiske Meddelelser om København, Årbog 1990, side 18-77. Nielsen, Anker Jesper: ”Københavns møller og volde”, Borgens Forlag 1997 – især afsnittet: ”Møllerne på Nørrebro”, side 155-163.
Svanemøllen er opført som stubmølle i 1758. I 1771 blev Svanemøllen erhvervet af Casper Fr. Schmidt der også var ejer af Gothers Mølle. I 1773 nedbrændte hele den gamle stubmølle, den blev opført igen som en Hollandsk mølle med drejelig møllehat. Casper Fr. Schmidt overtog i 1773 også den gamle barkmølle Lille Blegdams Mølle der lå ved mosaisk kirkegård på Nørrebro. Da den Kongelige Grynmølle som stod ved Gammel dok på Christianshavn nedbrændte i 1779, blev det overdraget Svanemøllen at forsyne Flåden med mel og gryn.
I 1801 overgik Svanemøllen tilbrændevinsbrænder Christian Johannesen Øelund, der senere også opførte Ølund Mølle lige nord for Nørrebros runddel i 1826.
Christian Johannesen Øelund overtog Svanemøllen (Strandvejen 140,1, Svanemøllen) i 1801 før, under eller efter krigen med England og Slaget på Reden i 1801. Christian blev født 1805 på Svanemøllen og i 1807 blev København belejret af England og der blev bl.a. sat batterier op ved Svanemøllen, – Danmark mistede flåden til England, blev fattigt og gik endeligt bankerot.
Christian Johannesen Øelunds søn, Johannes Øelund overtog Svanemøllen efter sin fars død i 1828 og Christan Øelund overtog Ølund Mølle. Johannes Øelund gik fallit med Svanemøllen i 1856, måske fordi byen voksende ud over kornmarkerne og dermed forsvandt behovet for møllen eller måske fordi det krævede nye investeringer i dampdrift og at han ikke ville eller kunne dette.
Imidlertid blev Svanemøllen herefter købt af oberst Eckmann og en kaptajn Lictenberg og i 1858 blev vindmøllen kombineret med en dampmølle. Dampmaskinen som trak møllen var produceret på Burmeister og Baumgartens fabrik. I 1879 var Svanemøllen stadig i militære hænder. Svanemøllen var udsat for flere storbrande, og i 1892 nedbrændte den totalt.
Efter denne storbrand reetablerede man den nederste del af møllen hvor der blev åbnet et værtshus. Under 2 verdenskrig blev ”møllen” beslaglagt af tyskerne og blev derfor sprængt i luften af sabotører i 1944 – herefter endte møllens godt 185-årige historie.
Ølund Mølle blev opført af Christian Johannesen Øelund i 1826 nord for og ud til Nørrebros runddel som hollandsk mølle. Vingeakslenvar lavet af jern i stedet for egetræ bl.a. for at reducere brandfaren. Ved opførslen stod den frit og dannede nærmest en slags bygrænse. Møllen var ottekantet og gulmalet. Ølunds Mølles hat, vinger og overbygning blev, ifølge en tegning af Both, nedtaget allerede i 1870, fordi møllen efterhånden lå indeklemt mellem de høje nye huse som blev bygget på Nørrebro. Møllen beskrives i 1881 som 3-etager højt i 3 fag, den øverste etage var ottekantet med fladt tag med tagpap. Selve møllehuset stod som en baggårdsbygning ved Nørrebrogade 148 indtil 1979, da det endelig faldt for byfornyelsen. Møllen lå således, at bagsiden set fra Nørrebros Runddel lå ca. midt i Uffegade, der indtil 1941 hed Ølundgade. Ejendommeligt nok blev møllen og gaden stavet uden ”e” selvom Christian Johannesen Øelund selv stavede sit navn med ”e” – måske var den opkaldt efter byen Ølund stavet på den gamle måde, men det er desværre ikke muligt at spørge ham hvorfor.
Christian Johannesen Øelund, der startede navnet Øelund døde den 14, juni 1828 59 år gammel og blev begravet fra Trinitatis Kirke – kun 2 år efter Ølund Mølle blev færdigbygget. Ølund Mølle blev overtaget af hans søn Christian Øelund – den var i Øelund-familiens eje indtil omkring 1843, hvor den blev overtaget af familien Schmidt som var en gammel møllerfamilie i København.
Den faldt endeligt for saneringen i 1979.
Øelund familien efter Svanemøllen og Ølund Mølle.
Af Christian Johannesen Øelunds og Christiane Pederdatters fem børn er tvillingerne Anne Sophie og Caroline født 1794 tilsyneladende væk.
Sønnen Johannes Øelund født 1798 overtager Svanemøllen efter sin fars død 1828, men efterlader sig ingen børn.
Datteren Ane Cathrine født 1800 bliver gift med Christian Christopher Gøttsche Holm født 23.3.1796 der faldt i krigenmod Tyskland 1848 og sammen får de datteren Henriette Holm.
Sønnen Christian Øelund født 1805 overtager Ølund Mølle efter sin fars død 1828. Christian Øelund bliver gift med Louise Schrøder født 1808. Sammen får de jvf. folketællingen 1840 tre børn Sophie født 1833, Regine født 1835 og Oscar født 1837.
Jvf. Folketællingen i 1840 originalen øverst er underskrevet af Christian selv “C. Øelund”: Christian Øelund alder 35 år Møllermester, adresse Lygtevej 171 A (nuværende Nørrebrogade 200, omtrent ved Nørrebrohallen). Hustru Louise Schrøder 32 år (hendes mor Magrethe Schrøder 54år enke), Sophie (7 år dvs. født 1833), Regine (5 år dvs. født 1835) og Oscar Øelund (3 år dvs. født 1837) alle ægteparrets børn samt 4 møllersvende, 1 møllerlærling, 1 møllerkusk, 1 husjomfru og 2 tjenestepiger.0
På adressen lå dengang en skæremølle (et savværk). Deres søn Johannes Christian blev måske født på Nørrebro 1840 på Lygtevej 179 A, moderen har sikkert ventet ham ved folketællingen og han er derfor ikke registreret her, og den yngste søn Edward Rudolf Sigfred blev født i 1843 i Fortunen, Lyngby Sogn, Københavns Amt.
Ølund Mølle blev i familiens eje indtil1843, men i 1840 boede familien ikke mere på møllen, men på Lygtevej 171, der var en skæremølle dvs. et savværk med vindmølle til at drive savene. Måske var det først muligt, at sælge Ølund Mølle i 1843, da den næppe mere var anvendelig som kornmølle nu beliggende i et relativt udbygget bykvarter med højere bygninger omkring og næsten helt uden omkringliggende kornmarker.
(Tidskapsel) I 1840 var Nørrebro stadig relativt langt ude på landet (kilde: Nørrebrogades historie) og området uden for voldene var kun sparsomt bebygget. Der var kun spredt bebyggelse langs Fælledvej, Blegdamsvej og den del af Nørrebrogade, der ligger nærmest søerne. Udover landstederne Blågård, Solitude og Store Ravnsborg kunne man finde enkelte udskænkningssteder, blegedamme, gartnerier, lidt industri og håndværk. Mod slutningen af århundredet begyndte folk fra embedsstanden og borgerskabet dog at flytte til Nørrebro, og da voldene blev nedlagt i 1852, gik det stærkt med tilflytningen til Nørrebro.
Stykket fra Jagtvejen ud til Nørrebro Station hed tidligere Lygtevej, indtil stykket blev omdøbt til Nørrebrogade og blev en del af denne i 1873. Vejen var opkaldt efter Lygteåen, som løb fra Lersøen, der hvor Lersøparken ligger i dag, til Søerne. Lygteåen dannede i århundreder grænseskellet mellem København og Brønshøj Sognekommune. Åen løber nu i rør under asfalten. For enden af Lygtevejen lå den populære Lygtekro, der siden 1700-tallet havde betjent de vejfarende til og fra hovedstaden. Kroen blev revet ned i ca. 1904 og på dens sted opførte man i 1920’erne den nuværende Nørrebro Station.
Fra 1886 til 1930 skar jernbaneskinnerne hen over Nørrebrogade, hvor den grønne cykelrute i dag krydser vejen. Jernbanen blev primært brugt til godstransport nordpå. Nørrebros Station var dengang placeret på Havremarken, dvs. mellem den nuværende Stefangade og Hillerødgade. Da jernbanen blev nedlagt frigjorde det et stort areal mellem beboelsesejendommene og industribygningerne. Den grønne cykelrute følger således det gamle jernbanespor mellem Nørrebro og Frederiksberg.
Øelund familien flytter fra Ølund Mølle til Skæremøllen og videre til Fortunen i Lyngby.
Kornmølledriften var for stærkt nedadgående, mens udbygningen af Nørrebro var i fuld gang, så måske valgte Øelund familien at skifte kornmølledriften ud med savværksmølledrift. Omtrent på pladsen foran nuværende Nørrebrohallen lå tidligere savværket ‘Skæremøllen’ (Lygtevej 171). Den var en del af den småindustri, der var masser af på Nørrebro på det tidspunkt. Det var praktisk at Skæremøllen lå tæt på Nørrebros gamle jernbanestation, så hestene kun skulle fragte de tunge træstammer, der ankom på jernbanevogne fra skovene nordpå, et kort stykke vej fra jernbanestationen. På skæremøllen blev træstammerne skåret op til planker og byggemateriale til den megen beboelse, der på dette tidspunkt opstod på Ydre Nørrebro (måske fik Christian Øelund her kontakterne til leverandørerne af træstammerne til skæremøllen og dermed til hans senere virke som skovfoged i Fortuneved Dyrehaven). iflg. www.dengang.dk om broernes brandvæsen brændte Skæremøllen 18.oktober 1852 på Lygtevejen 171 C (nuværende Nørrebrogade 200), igen den 10.marts 1858 og igen den 6. december 1873 (Lygtevej 60 nuværende Nørrebrogade200) iflg. Brandmuseum Københavns Brandvæsen, – skæremøllen var altså også aktiv i 1840.
Efter flere år på Nørrebro der blev mere og mere industrialiseret opgav Øelund familien også skæremøllen og flyttede nordpå til skovene imellem årene1837 og 1843. Måske har Christian Øelund benyttet sine kontakter på Fortunen ifbm. de træstammer han fik leveret til skæremøllen. Han blev skovfoged i Dyrehaven Fortunen. Familien flyttede med børnene Sophie (født 1833), Regine (født 1835) og Oscar Øelund (født 1837). Johannes Wilhelm Øelund (født 1840) og Edward Rudolf Sigfred blev senere (født 1843) i Fortunen, Lyngby Sogn, Københavns Amt. Senere kom Johannes Christian Øelund (født 1846).
Ved folketællingen 1850 er næsten hele familien samlet i skovfogedboligen ved Fortunen, Lyngby sogn. Christian Øelund 44 år, gift med Louise Schrøder 40 år, Sophie Øelund 17 år, Regine Øelund 15 år, Oscar Øelund 13 år, Johannes Øelund 10 år, Edvard Øelund 7 år (alle navnene er stavet uden ”e” i folketællingen, men i kirkebøgerne korrekt med ”e”, men igen hvem ser egentlig nogensinde efter om stavemåden er korrekt i folketællinger og kirkebøger.
Ved folketællingen 1860 bor de stadig i skovfogedhuset ved Fortunen i Dyrehaven og Christian Øelund er 55 år og Louise Schrøder er 50 år og børnene er rejst hjemmefra.
Ved folketællingen 1870 er Christian Øelund 64 år og nu alene uden Louise Schrøder, men stadig på den samme adresse i skovfogedhuset ved Fortunen i Dyrehaven i Lyngby.
Af deres fembørn Sophie, Regine, Oscar, Johannes Wilhelm, Edvard og Johannes Christian følger jeg nu Johannes Wilhelm Øelund.
Brødrene Oscar Øelund, Edvard Øelund og Johannes Christian Øelund videre fører sandsynligvis alle slægtsnavnet og er sandsynligvis de slægtsgrene i vores del af familien, som vi ikke kender. De er dermed også en del af vores familie, hvoraf nogle dukker op bl.a. i forbindelse med en fotograf familie i Fredericia og en tidligere jagerpilot (hans billede og navn så jeg på væggen i hovedbygningen på Flyvevåbenets flyveskole på Avnø).
Johannes Wilhelm Øelund voksede op med sin familie i skovene nord for København. I 1866 til 1868 var han Urtekræmmer, i 1869 Detailhandler og i 1874 Kaptajn.
Iflg.folketællingen 1880 er Johannes Wilhelm Øelund 37 år (dvs. han er født ca. i 1843) og flyttet til København i 1864 (dvs. da han var ca. 21 år), – dette år tabte Danmark Jylland og Als til Prøjsen/Østrig og depressionen hærgede i hele Danmark.
Hans bror Johannes Christian Øelund boede i 1880 alene på adressen Peder Hvitfeldts Stræde 14 i forhuset i kvisten med 1 vindue i København var gift og havde 4 børn, men vores del af familien kender desværre ikke denne del af familien.
Johannes Wilhelm Øelund (25½ år) blev gift i 21-12-1865 i Trinitatis med Ane Magrethe Sørensen (19¾ år). På dette tidspunkt boede de hhv. Adelgade 29 og 17.
Iflg. Politiets Registerblade og Kirkebogen i Trinitatis har de fire børn:
Regine Louise Øelund født 28-03-1866 bor den 01-11-1890, som frøken, Badeanstalten Rysensteensgade hos Kammerjomfru Elbrecht. Forældre iflg. Kirkebogen Trinitatis Johannes Wilhelm Øelund Urtekræmmer gift Ane Magrethe Sørensen bor Adelgade 29.
Christian Marius Peter Øelund født 05-03-1868. 27-08,1892 bor i Sankt Peders Stræde 21.1.hos Dameskrædderinde Nielsen. Frameldt 05-04-1910 (ref. livsadresserne et meget fattigt og trist liv, -død måske 05-04-1910) – min far havde aldrig hørt om ham. Forældre iflg. Kirkebogen Trinitatis Johannes Wilhelm Øelund Urtekræmmer gift Ane Magrethe Sørensen bor Adelgade 29.
Oscar Edvard Øelund født 17-06-1869 (fornavnene fra to af faderens brødre). Bor 27-01-1893Baggesensgade 26.4. med ægtefælle Helga Christine Antonia Øelund (født Dombernovsky) født 09-06-1872. Forældre iflg. Kirkebogen Trinitatis Johannes Wilhelm Øelund Urtekræmmer gift Ane Magrethe Sørensen bor Adelgade 31.
Sofie Camilla Øelund født 11-09-1873. 20-051892 bor Absalonsgade 20.4., Dameskrædderinde. Kan ikke findes i Trinitatis Kirkebog.
Af Johannes Wilhelm Øelund og Ane Magrethe Sørensen 4 børn Regine, Christian, Oscar og Sofie følger jeg nu Oscar Edvard Øelund, som er min oldefar.
Oscar Edvard Øelund var bl.a. ansat i DSB og har efterladt sig en cigarkasse i sølv han fik som gave af DSB ved sit 25 års jubilæum og hans egen håndskrevne sangbog, samt en tekst til bruden (en spøg?), begge findes på bordet foran min anevæg.
Iflg. Politiets Registerblade boede han hos Øelund efter militærtjeneste, men hos hvem og iflg. min far (f. 1921) fortalte han altid, at hans bedsteforældre boede i Tjørnegade og derfra flyttede de ind hos Keld og Birthe (min fars fætter) og derfra til de gamles by som hans bedstemor var meget ked af at bo og hun flyttede tilbage til Keld og Birthe (tror jeg nok).
Oscar Øelunds farfar (min fars tipoldefar) arvede Ølund Mølle efter sin far. Skal vi derfor gætte på hvordan den gamle Øelund familiens ansigtstræk var, skal vi nok forsøge at finde dem i Oscar Øelunds meget stolte og bestemmende ansigt. Min far fortalte, at han som barn med sine bedsteforældre, forældre og søskende havde mange udflugter til Søllerød Kirke for at besøge Christian’s og Louise’s grave. Der findes i dag tilsyneladende ikke opslag, der kan dokumentere dette, fordi kirkebøgerne fra Søllerød Kirke iflg. graveren forsvandt ved et røveri af et pengeskab fra kirken, hvori man opbevarede kirkebøgerne og som endte i søen, så alt gik tabt.
Min far var meget stolt af sin bedstefar, der forsvarede Øelund navnet og hver gang han hørte nogen bruge navnet, som han ikke kendte, tog han straks afsted med toget for at finde ud af tingenes sammenhæng. Iflg. min far omtalte han aldrig sin bror Christian Marius Peter Øelund, faktisk havde min far aldrig hørt om ham. Måske gik det så dårligt for ham, at han var flov over ham og ikke ville lade den unge del af familien vide, at han eksisterede og ser man på Politiets Registerblade over hans livs adresser, får man den opfattelse, at hans liv var trist og uden håb og at her er en person som måske var delvist opgivet/udstødt af familien.
Iflg. min far var hans bedstefar en mand, der til alle tider overvågede, at alle overholdt lov og orden og han påtalte det altid overfor de personer der gjorde noget galt, selvom det kun var små og ret ubetydelige ting. Min fars ynglingshistorie var, da en dreng cyklede på fortovet standsede han ham, skældte ham ud og truede ham med en mult, som en bøde hed på datidens sprog.
Oscar Øelund blev gift med Helga Christine Antonia Dombanovsky, hvis far igen hed Dombanovsky. Interessant nok for slægsforskningsnørder blev Helgas nevø Knud Dombanovsky senere gift med Inger Øelund, min fars søster og sammen fik de Flemming Dombanovsky.
Oscar og Helga fik to børn min farfar Vilhelm Anker Øelund og Emile Sofie Øelund (må være Keld eller Birthes mor).
Min farmor og farfar, Ella Kristine Øelund født Pallesen og Vilhelm Anker Øelund
Resten af slægtshistorien for Øelund familien kan læses i andre afsnit for Finn Øelund og Svend Aage Øelund.
Slutteligt lister jeg så meget af mine fætre og kusiners familie jeg kender til og det er desværre ikke ret meget. Jeg håber således, at mine fætre og kusiner vil udfylde disse oversigter så vi sammen kan få et mere fuldstændigt familietræ med mange sidegrene.
Knud Alfred Øelund efterlader sig så vidt vides ingen børn, men jeg kan huske han blev gift med Tove?, der havde en søn der hed Johnny, som jeg legede med et par gange og han blev muligvis adopteret.
Hanne Kirsten Øelund kom iflg. min far ud for en ulykke, da hun var barn (14 år) og væltede på sin cykel og slog hovedet slemt. Hun fik epilepsi efter denne ulykke og tilbragte hele sit liv på Filadelfia Kolonien, hvor nonnerne passede de mennesker, der var ramt af disse livslange sygdomme. Hanne efterlod sig ingen børn.