Forord og struktur 20181209
Slægtsforskning medfører desværre mange tvungne valg i processen for at skabe det fuldstændige overblik over hele familien. Dermed fravælges mange spændende veje og andre ligeså spændende veje prioriteres og endelig er ikke alle ønskede veje fremkommelige bl.a. pga. manglende dokumentation i kirkebøger mv.
De der gennemser dette arbejde med min efterforskningaf mine børns slægt vil opdage, at jeg prioriterer de store grene og leder efter de gode historier og at jeg derfor blot nævner andre søskende (sidegrene) i slægtstræet, men ikke forfølger denne del af slægten – dette må andre interesserede gøre.
For at skabe sammenhæng til andres slægtstræer vil jeg derfor tilstræbe, at nævne flest mulige sidegrene i slægtstræet, men dog kun forfølge de store grene i slægtstræet og jeg vil naturligvis tilstræbe at nævne alle kilder således at de eventuelt kan genbruges.
Mine børn Nadia, Mia, Brian og Tanya vil hver have 128 forfædre, da jeg vælger at gå tilbage til deres tip-tip-tip-tip-oldeforældre dvs. til det 17. århundrede 7 generationer tilbage og det er nogenlunde det der er muligt for mig for nuværende. Hvis der i enkelte tilfælde viser sig mulighed for at gå endnu længere tilbage vil jeg naturligvis forfølge disse spor og nævne den usikkerhed der er i forbindelse med at tyde de gamle håndskrevne kirkebøger o.lign.
Et slægtstræ med 128 grene i toppen af træet giver ikke noget overblik og derfor har jeg valgt at dele hvert træ op i 1 stamme + 8 oldeforældre familie hovedgrene:
- Nadia Brøndum Øelund:
- Nadia – fars og mors barndomshjem med forældre – bedsteforældre – oldeforældre
- oldeforældrefamilierne på fars side Øelund , Pallesen, Krøse Rasmussen, Olsen og på mors side Brøndum Josephsen, Pedersen, Gjøde Nielsen, Vendelboe Nielsen
- Mia Brøndum Øelund:
- Mia – fars og mors barndomshjem med forældre – bedsteforældre – oldeforældre
- oldeforældrefamilierne på fars side Øelund , Pallesen, Krøse Rasmussen, Olsen og på mors side Brøndum Josephsen, Pedersen, Gjøde Nielsen, Vendelboe Nielsen
- Brian Øelund:
- Brian – fars og mors barndomshjem med forældre – bedsteforældre – oldeforældre
- oldeforældrefamilierne på fars side Øelund, Pallesen, Krøse Rasmussen, Olsen og på mors side Jensen, Larsen, Christensen, Jensen
- Tanya Øelund:
- Tanya – fars og mors barndomshjem med forældre – bedsteforældre – oldeforældre
- oldeforældrefamilierne på fars side Øelund, Pallesen, Krøse Rasmussen, Olsen og på mors side Jensen, Larsen, Christensen, Jensen
Jeg vil samle og nævne fakta og henvise til kilder, men jeg vil også forsøge at skabe historierne både vha. fakta og rimelige sandsynlige antagelser.
Der vil være mange huller i slægtstræet,som jeg løbende vil forsøge at udfylde. Jeg beder også om andres hjælp til dette. Der vil på denne hjemmeside komme en kontaktformular, som jeg håber og beder til, at alle der sidder inde med viden om at personer i slægterne vil benytte sig af og dermed hjælpe til mere fyldige slægtstræer.
Sluttelig vil jeg med beklagelse bemærke,at projektet My Heritage er baseret på, at nogle fylder i og andre retter til, men dette projekt er på nuværende tidspunkt fyldt med så mange fejl, at jeg har opgivet det og har derfor valgt at udvikle dette baseret på fakta fra kirkebøger, folketællinger, registerblade, mv. der alle vises på de respektive sider og derfor kan efterprøves for korrekthed.
Med venlig hilsen og rigtig god fornøjelse
Finn Øelund
